Teknisk viden om fremstilling og processer for produkter i industrien

Fodkontakten – Hvad kan den?

Ole Kjærgaard 15. maj 2012 Kontakter 0

Fodkontakt (Foto: Bernstein.dk)

Det er meget hensigtsmæssigt at lave en fodkontakt i forbindelse med et automatisk anlæg, når det drejer sig om anlæg af betydelig størrelse, eller når det drejer sig om en maskine, hvor begge hænder er optaget og i gang med at styre det bearbejdede emne.

Eksempel på fodkontakt

Her er et eksempel: symaskinen. Når man arbejder ved en symaskine, er det som oftest mest effektivt at have begge hænder fri til at føre stoffet frem. Når maskinen ikke er bygget med en kontakt som er sluttet direkte til den, (maskinen ville køre så snart der er sat strøm til) er det fordi man ønsker at have kontrol over den. Denne kontrol er så bygget ned til fødderne. Altså, man har anbragt en afbryder mellem maskine og strømudtag. Afbryderen mellem maskine og udtag er således en fodkontakt. Den er bygget op som en pedal, som regel med et plastskjold, som kan holde til belastning mange gange. Under skjoldet sidder en meget mindre kontakt. Når pedalen bliver trådt ned, skabes der kontakt mellem udtag og maskinens motor. Der kan løbe en direkte strøm til motoren, som får omdrejninger på, og nålen bliver ført op og ned, arbejdet kan begynde.

Fodkontakten kan virke på samme måde på lidt større maskiner, eller den kan virke som en afbryder. Her menes at der er kontakt mellem udtag og maskine, når pedalen ikke er trådt ned. Ønskes maskinen stoppet, det kunne være på grund af fare, skal fodkontakten blot trykkes ned, og maskinen får straks afbrudt sin strømforsyning og det stopper motoren.

Få mere indblik i fodkontakter her!

Begreber i elektronik

Ole Kjærgaard 8. maj 2012 Elektronik 0

Elektronik (Foto: recordere.dk)

Elektronik dækker over den videnskab og teknologi der er ved elektriske kredsløb. I elektronik kan der være forskellige komponenter som transistorer og spoler blandt mange andre ting. Det der egentlig sker i elektronikken er et fysisk spørgsmål, mens opbygningen af elektronik er en ingeniørs arbejde.

Det fysiske der sker i et elektronisk apparat består i elektriske strømme og felter, og giver apparatet evnen til at behandle signaler – input og gøre dem til output, eller konvertere og distribuere elektrisk energi. I slutningen af 1800-tallet drejede det sig om at sende data med telefoni/telegrafi, mens det senere blev til radiofoni, som er det der i dag sender radio-, tv- og internetsignalerne.

Elektronikken kan opdeles i to punkter. Der findes den analoge elektronik og den digitale elektronik. Den analoge elektronik behandler signaler kontinuerligt i et givent interval, dvs. ubegrænset område, mens den digitale elektronik behandler signaler inden for normalt kun to størrelser i et givent interval. De digitale signaler er derudover også begrænsede til tid, hvorimod analoge signaler godt kan have en eller den samme værdi, på alle tidspunkter. Det kan det digitale signal ikke, og man kan derfor groft sagt sige, at digital elektronik er enten tændt eller slukket, og bruger ’’0’’ og ’’1’’ som signalstørrelser.

Sensorer – fotoceller

Ole Kjærgaard 18. april 2012 Elektronik, Sensorer 0

Induktiv sensor (Kilde: Bernstein)

Der er mange ting der i dag er udstyret med en sensor. Det kunne være overvågningskameraer, der er udstyret med sensorer eller i plast- og medicinalindustrien.

I tekstilindustrien eksperimenteres med noget der kaldes intelligent tøj. Det kaldes også elektronisk tekstil og er en blanding af elektronik og påklædning. Elektronik kan laves meget småt og i forbindelse med elektrificerede tekstiler, skal nævnes, at det nu er muligt at forsølve trådende i stoffet, så det bliver elektrisk ledende.

De intelligente tekstiler er også udstyret med sensorer, som er i stand til at opfange og detektere temperatur, hjertebanken og andet stimuli afgivet fra den der bærer tøjet, eller fra omgivelserne. I forbindelse med el-automation er sensorerne en stor undergruppe, da de findes i mange kategorier. Der er dem der reagerer på lys eller lyd, eller dem der reagerer på magnetfelter. De sensorer, som signalerer ud fra lys, kaldes fotoceller.

En sensor fungerer som en opfanger, der sanser signaler i forskellig form – her, enten lys, lyd, temperatur, tryk, osv. Når et signal er detekteret, transmitteres dette til en computer eller en anden type styreenhed, som omformer signalet til output. Meget simpelt, kan fotocellen beskrives som bestående af en sender og en modtager. Senderen afsender en lysstråle, som, når den bliver afbrudt, skaber en anden kontakttilstand i cellen, som skaber et signal i modtagerens udgang.

Udstyr til CNC-maskinen

Ole Kjærgaard 10. april 2012 CNC-maskine, Styrekasse 0

Aluminium Styrekasser (Foto: Bernstein.dk)

I enhver moderne produktionsvirksomhed, er der brug for flere bearbejdningsmaskiner, eller støbemaskiner. Af bearbejdningsmaskiner kan nævnes de spåntagende, som er store maskiner som kan betjenes af en mand eller kvinde. De kan også være mere styret af en computer, så det kun er montering af råemnet, samt fjernelse af det færdige emne der er nødvendig. Derudover kommer dog også selve programmeringen af maskinen, som bliver udført af mennesket.

På en CNC-maskine sidder der en kasse, som beskytter en touch skærm (der kan også være trykknapper). Kassen som sidder om skærmen, kaldes en styrekasse. De indeholder styringen til maskinen. Den beskytter mod fugt, slag, snavs osv. En styrekasse skal sidde på en bevægelig arm, og som regel er både kasse og arm lavet af aluminium, det gør dem lette, men giver samtidig styrekassen styrke. Der skal monteres forskellige instrumenter og terminaler, samt knapper i en styrekasse, så varmeafledningsevnen i selve kassens materiale og opbygning skal være så god som mulig. Grunden til, at styrekassen skal placeres på en bevægelig arm, er at selve brugen af skærm og maskine, skal gøres så let og brugervenlig som muligt. Jo mere man kan flytte rundt med skærmen, jo bedre. Herfor er det også vigtigt at armen ikke bliver slidt og løsthængende og den i det hele taget er monteret og bygget forsvarligt og holdbart.

Lys mere om styrekasser her!

Benyttelse af monteringskasser

Ole Kjærgaard 3. april 2012 Monteringskasser 0

Monteringskasser (Foto: Bernstein.dk)

På enhver produktionsmaskine findes mange komponenter så som skærme, knapper, elektriske kredsløb, ledningsnet og terminaler. Disse dele kan være følsomme over for støv, metalspåner, fugt, vandstråler. Derfor skal de beskyttes og dækkes af, så der ikke sker kortslutning, ødelæggelse af komponenter eller unødig slidtage. Til at beskytte kredsløb, skærme, knapper, ledninger og terminaler kan der anvendes forskellige typer af to slags materiale. I kategorien af plast findes der næsten uendeligt mange forskellige typer, men en god anvendt af slagsen, er ABS plast. Den har en god hårdhed, og er relativt billig i forhold til dens egenskaber. Andre tilfælde af ofte anvendt plast til at bygge monteringskasser er polyester og polycarbonat.

Andre metaltyper

En af de andre særdeles anvendte typer af materiale er metal. Nærmere bestemt er aluminium meget brugt, fordi det er let i sig selv, og let bearbejdeligt. Der benyttes naturligvis også rustfast stål til at lave ophængssystemer, det kunne f.eks. være bærearmene, hvor kassen til styreenheden skal monteres på. Styreenheder til maskinerne behøver ikke at blive placeret i et ophæng. De kan også monteres på en industriel arbejdsstation, hvor styreskærmen står ovenpå et monteringsskab, hvor alle ledninger, skinner, terminaler og plader er placeret forsvarligt indeni. Så er styreenheden nem at komme til ved vedligehold og reparation.

Læs mere om en monteringskasse her

Digital og analog elektronik

Ole Kjærgaard 28. marts 2012 Elektronik, Sensorer 0

En sensor (Kilde: Bernstein.dk)

Et apparat, som findes både i digital og analog udgave, er sensoren. De digitale sensorer har udelukkende den funktion at signalere om udgangen er tændt eller ikke tændt. Dette gøres med udgangspunkt i det binære talsystem. Spændinger bliver konverteret til talværdier, her bruges 1 og 0.

Elektronik i hverdagen

Vores hverdag er i dag i høj grad digitaliseret. Musik er blevet digitaliseret via cd’en, hvor optagelsens analoge spændinger bliver omdannet til talværdier som lagres på cd’en som data. Vores telefonsystem er også digitaliseret. Her bliver stemmen som regel overført som vekselspændinger, men kan også kodes digitalt som pulstog mellem centralerne og mellem central og telefon.

Et andet godt eksempel på en ting, som både findes analogt og digitalt, er uret. Det analoge ur er mekanisk, mens det digitale er styret elektrisk. Det digitale ur kan være indbygget i fly, biler, komfurer, ovne, computere, TV og radio. I såvel det analoge som det digitale ur, findes en driftsforsyning, i form af en energi til at drive uret. Der skal også være noget til at styre rytmen i uret med, samt et gear der sørger for præcise sekunder, minutter, timer. Til sidst skal der være et display, som viser tiden. I det digitale ur, bliver alt dette behandlet elektronisk.

Magnetkontakt – Hvad bruger man magnetkontakter til?

Ole Kjærgaard 22. marts 2012 Elektronik, Kontakter 0

Magnetkontakt (Kilde: Bernstein.dk)

En magnetkontakt består af et reedrelæ, som består af en reedkontakt. Reedkontakten er et glasrør, hvor der inden i sidder to fastsmeltede kontaktfaner/fjedre. Disse faner er lavet af ferromagnetisk materiale, således at de aktiveres af magnetfelter, der kommer i nærheden af kontakten. Det kunne f.eks. være sølv eller sølvlegeringer. De to fjedre er som sagt omsluttet af et glasrør, og røret er fyldt med gas. Dvs. at der ikke kan ske gnistdannelser og en medfølgende forbrænding af fanerne. Glasrøret gør også, at magnetkontakten ikke aktiveres og generes af eksempelvis kondensvand og snavs og skidt.

Aktivering af kontakten

Aktiveringen forekommer af et magnetfelt, enten fra en permanent magnet, eller fra en elektromagnet. Et eksempel kunne være et vindue, hvor magnetkontakten sidder påmonteret. Når kontaktsystemet er aktiveret, kan den give besked til en alamcentral eller til din mobiltelefon, når der sker et brud i kontakten, ved at vinduet åbnes.

Reedkontakter kan have bryde-, slutte- eller omskifterfunktioner. Når kontaktfanerne får påtrykt en jævnspænding, vil der opstå et magnetfelt og kontakterne aktiveres. Reedrelæer har mange fine fordele, fordi de er så små – og indkapslede, hvilket gør afbrænding af kontaktpunkterne så minimal. Arbejdshastigheden er høj, og sliddet lavt. Dog er deres levetid afhængig af omgivelsernes klimatiske forhold.

Sprøjtestøvning fra a til z

Ole Kjærgaard 16. marts 2012 Mekanik, Sprøjtestøbning, Værktøjsfremstilling 0

Sprøjtestøbning (Kilde: Kellpo.dk)

Et sprøjtestøbt emballageemne kan laves i et værktøj, som består af en form som er et hulrum, hvor en flydende plast samler sig. Støbeværktøjet består af nogle dele hvor plasten bevæger sig i. Der er en tragt hvor granulatet kommer ind, og et cylinderrør, hvor granulatet skal bevæge sig videre til den endelige støbeform, som er udhulet, som regel i to dele, og er et negativ af emballagen.

Snekkens rolle
Snekken er en stor skrue, som skruer sig frem mod hulrummet. Dette betyder at plasten følger med på vejen mod hulrummet, og under denne proces smelter granulatet. Når snekken er kørt helt frem mod formen, opstår der et højt tryk på den, der hvor plasten kommer ind ved tragten, og den begynder at køre tilbage. Snekkens tilbagegang er det der kontrollerer hvor meget plast der kommer ind i cylinderen. Når snekken er kørt tilbage til udgangspositionen, stopper den rotationen og bliver skubbet frem hydraulisk, hvor den dermed presser alt plast ind i formhulrummet. Trykket der opnås er som regel på mellem 70 og 200 MPa.

Når hærdeplast bliver støbt, er det under ca. 200 grader celsius. Efter plasten er hærdet i formen og afkølet, er den klar til at blive skubbet ud af ejektoren (udskubberen). Når den hærdede plastemballage har forladt støbeformen, er værktøjet klar til brug igen og bliver lukket sammen og en ny proces kan begynde.

Du kan læse mere om værktøjer, værktøjsfremstilling og mekanik på http://www.mek.dtu.dk/

Relæer og kontakter

Ole Kjærgaard 5. marts 2012 Elektronik, Kontakter, Relæ 0

Et relæ er en omskifter eller kontakt, som er elektrisk styret.

Ordet er også en betegnelse for en overordnet teknisk installation hvor et signal videresendes fra. Det vigtige i relæets opbygning er elektromagneten, som er en spole hvor der igennem den sendes elektrisk strøm og dette genererer et magnetfelt.

Kontakt (Kilde: Bernstein.dk)

Dette magnetfelt skal bruges til at tiltrække den ene side af ankeret, som er relæets næste vigtige del i opbygningen. Når ankeret bliver tiltrukket af magnetfeltet, skubber den anden ende til det midterste ben i et konktaktsæt, som er den sidste vigtige del i relæet.

Det midterste ben skifter stilling, og rammer et af de to yderste kontaktben. Så afbrydes strømmen i spolen, og ankerets fjederpåvirkning gør at det midterste ben falder tilbage til sin udgangsposition. Hvis kontaktbenet ikke kan give nok kraft til at skubbe ankeret tilbage, kan der monteres en ekstra fjeder.

Relæet kan ombygges til at blive en dørklokke eller et horn til biler. Når et relæ kan lave lyde, bliver det kaldt en buzzer. Relæer anvendes også til at styre en højspændingskreds med lavspændingssignal. Når det bliver til et højspændingssignal hedder styreenheden ikke længere et relæ, men en kontaktor.

Relæer er jo også anvendt til at isolere styrekredsen fra de styrende kredse når de har forskelligt potentiale. Det kan være når en enhed som forsynes fra lysnettet, styres fra en lavspændingskontakt. Potentialet er spændingen (enhed: Volt) i forhold til jord.

Læs mere om relæer og kontakter.

Hvad er sensorer?

Ole Kjærgaard 1. marts 2012 Elektronik, Sensorer 0

Sensorer (Kilde: Bernstein)

Sensorer er følere der kan bestemme fysiske eller mekaniske egenskaber. Man kan godt sige at en sensor er et menneskeskabt sanseorgan. En sensor kan registrere alt fra lys, lyd, til bevægelse. Det kommer blot an på hvad formålet med sensoren er.

Sensoren kan omdanne dens registrering til et elektrisk signal, som et instrument kan læse. En anden simpel sensor kan beskrives med følgende eksempel. Det kan være et termometer, hvor den målte temperatur kan udtrykkes ved en væske som hæver eller sænker sig. Mest forbinder man en sensor med en installation hvor sikkerhed er målet. Men det er selvfølgelig ikke altid tilfældet.

Sensorerne kan være passive og aktive. Aktive sensorer skal have tilført strøm for at detektere. Passive sensorer behøver ikke nogen forsyningsspænding for at detektere. Et eksempel på en passiv sensor kunne være en magnetsensor. Den behøver ikke nogen forsyningsspænding for at registrere magneter, da magneten inducerer spændingen i sensoren. Den passive sensor skal have to ledninger, hvor man kan sige at den aktive sensor skal have minimum tre ledninger for at kunne sende signalet videre, hvis strømmen bliver brudt, som den gør når den detekterer røg eksempelvis.

Sensorer er en delmængde under transducerne, som er komponenter der omdanner et energiinput til en anden slags energi, som bruges som output.

Klik her for at se forskellige sensorer!

m	ti	o	to	f	l	s
« apr
	1	2	3	4	5	6
7	8	9	10	11	12	13
14	15	16	17	18	19	20
21	22	23	24	25	26	27
28	29	30	31

Ittek